Home

Rejser

Slægtsforskning

Andre emner

Vores krydstogtferie i Rusland juni 2008.                       

( Ved tryk på F11 knappen får du fuld skærm.)                                        

Her ses et kort over Rusland, hvor vores rejserute er indtegnet. Vi startede i Moskva, hvor vi med det samme gik ombord på vores krydstogt skib. Skibet var så vores base i de 2 dage vi tilbragte i Moskva.
Vi sejlede så til Uglich hvor vi var i et par timer.
Derfra sejlede vi videre ad Volga floden til Yaroslavl en by på næsten 1 million indbyggere hvor vi var det meste af en dag.
Fra Yaroslavl sejlede vi så tilbage via Volga Baltic kanalen til Goritzy en landsby i et øde område med et meget stort kloster hvor vi var en halv dag.
Herfra videre til Kizhi en lille ø i bunden af den store Onega sø hvor der er et meget flot frilandsmuseum med gamle bygninger her tilbragte vi nogle timer.
Tilbage over Onega søen og af Svir floden til Mandrogi som er et nyudviklet feriecenter hvor vi tilbragte et par timer.
Til slut sejlede vi over Ladoga søen og ad Neva floden til Skt. Petersborg hvor skibet var vores base de 2 dage vi brugte på at se denne flotte by.

Vores skib som hed M/S Vasily Surikov, opkaldt efter en russisk digter.
Der var ca. 80 kahytter til gæster med plads til ca 150 betalende turister. Besætningen var på ca 80 personer.

Her ser vi vores bagage blive fordelt til vores kahytter ved flodterminalen, som ligger i den nordvestlige udkant af Moskva.

Her ser vi solnedgang over Moskva set fra skibet.

Novodevichy Klostret i Moskva. I modsætning til andre klostre i Moskva har dette været intakt stort set siden dets grundlæggelse. I 2004 blev klostret optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Udsigt over Moskva fra Spurvehøjen, en af Moskvas få høje.

Moskvas universitet som ligger på Spurvehøjen.

Det Hvide Hus i Moskva som nu rummer den russiske regering.

Muren ved bagsiden af Kreml, her ligger den ukendte soldats grav.

Varehuset Gum som var sovjettidens stormagasin, nu er der dyre mærkevarebutikker.

Den røde plads med Gum stormagasinet.

Her ser vi den røde plads med Kreml og Lenin mausolæet i baggrunden. Mellem mausolæet og Kreml muren findes heltekirkegården, hvor bl.a. Stalin er begravet,

Vasilij-katedralen som ligger i den sydlige del af den røde plads. Billedet er taget fra syd en lidt anden vinkel end man ellers ser.

Vi er nu kommet ned i Moskvas metro, den er meget imponerende. Størrelsen er som Londons og New Yorks tilsammen og mange af stationerne er meget flot udsmykket som denne.

.

Den berømte gågade: "Gamle Arbat".

Fra Moskvas statscirkus; det var en meget flot forestilling med meget dygtige artister men der måtte ikke fotograferes under forestillingen.

Fra Kreml; regeringschefen har en lejlighed i bygningen til venstre.

Den berømte klokke fra Kreml den vejer ca. 200 t, men kom aldrig i brug da den revnede under en brand efter støbningen.

Afsejling fra Moskva, man ser Stalins gamle havneterminalbygning i baggrunden.

Her ses spisesalen på skibet,

Den ene af de 2 barer der var på skibet. De havde meget rimelige priser, 1 glas øl fik man for 8 kr.

Det meste af tiden var sejladsen mod nord, det gav nogle flotte solnedgange fra baren, som lå foran på båden. Champagnen var billig og fuldt på højde med den franske.

I baren var der hver aften underholdning og musik som f.eks. det man kan høre herunder.

Russisk musik
Tryk her. Tryk evt. "Åbn fil" nederst på skærmen i venstre hjørne.
Virker kun på PC

I forbindelse med at der blev bygget rigtig mange dæmninger og kraftværker i Stalintiden for at gøre floderne sejlbare med store skibe, blev et større antal byer oversvømmet, her ser vi et kirketårn stikkke op af vandet.

Der fiskes livligt ved slusen.

Her er vi på vej gennem slusen ved Uglich, her liggger også et stort vandkraftværk.

Her er vi så kommet til kajen i Uglich, hvor vi bliver modtaget med brød og salt og et orkester. Som det ses er det blevet regnvejr. Uglich er en af Ruslands ældste byer, i denne by myrdede Ivan Den Grusomme sin søn Dimetrij.

Denne traktor fik byen af Stalin i trediverne i forbindelse med kollektiviseringen af landbruget. Der blev også uddannet en mand til at køre den, men den kom aldrig i brug.

Her er hovedgaden i Uglich, iøvrigt havde Uglich i sovjettiden en meget kendt urfabrik med flere tusind ansatte.

Vi afsejler fra Uglich, man ser de mange kirker i byen den røde kirke helt til venstre er Dimetrijs Blodskirke, den i midten er Forklarelseskirken.

Solnedgang over Volga.

Her er vi så kommet til Jaroslavl en million by som indgår i den gyldne ring som man kalder klosterbyerne rundtomkring Moskva. Denne kirke lå i en smuk park lige ned til Volga.

Her er byparken i Jaroslavl med dens byvåben som er en bjørn med en økse, tallet som står under bjørnen er byens alder.

Vi besøgte også det lokale marked i Jaroslavl, her er vi i fødevaremarkedet, hvor der er en overdådighed af frugt og grønt af høj kvalitet.

Et anden del af det velforsynede marked.

Den smukke Elias kirke som ligger midt i Jaroslavl, den er set fra bagsiden.

Den store plads midt i Jaroslavl. I baggrunden til venstre ser man en af de pompøse officielle bygninger fra sovjettiden.

Havnekajen i Jaroslavl. Den lave hvide bygning er havneterminalen, igen i typisk sovjettisk arkitektur.

Ved indsejlingen til Rybinsk reservoiret kom vi også forbi den store statue af "Moder Volga", som rækker hånden ud til velkomst.
Før dette kæmpemæssige reservoir blev skabt, udtørredes floderne om sommeren, hvilket selvfølgelig vanskeliggjorde sejladsen.
Under Stalin i 1930verne blev der gravet kanaler og bygget dæmninger, så det blev muligt at sejle året rundt, arbejdet blev i vid udstrækning udført af straffefanger. Samtidig blev der også bygget et stort antal vandkraftværker.

En typisk landsby ved floden.

Vi er nu kommet tilGoritzy, hvorfra der var en udflugt til det imponerende Kirillow kloster, grundlagt i det 14. årh. som vi ser en lille del af her.

Her er en anden del af klosteret. Komplekset har i perioder også fungeret som en forsvarsborg imod fjender. Bygningen med det røde tag er en del af ringmuren.

Goritzy er en ganske lille landsby med ganske få huse, det var tydeligt at området omkring byen havde været dyrket, men nu lå alt udyrket hen, med hovedsageligt græs.
Vi besøgte familien i det lille hus med de lyseblå vinduer, konen var tidligere dyrlæge på et statslandbrug og manden tidligere snedker.
Det var tydeligt at de fleste ældre foretrak det gamle system.

Samtidigt med os var også skibet "Fjodor Dostojevskij" i Goritzy, det er "hovedperson" i Leif Davidsens bog "Dostojevskijs sidste rejse".

På kajen i Goritzy var der boder, hvor alt kunne købes også pelse, efter sigende skulle prisen kun være det halve af norske priser.

Der var livlig trafik, også med store skibe på floderne.

Vi er så fremme ved den lille eventyrø Kizhi, som ligger i den nordlige ende af Onega, som i øvrigt er Europas næststørste og reneste sø. Både Onega og den endnu større sø Ladoga ligger i Republikken Karelien, som er en kæmpe ødemark, der strækker sig fra St. Petersborg til Den Arktiske Cirkel; det meste består af vand og skov.
Øen Kizhi er omkring 7 km lang og 500-600 meter bred og berømt for sit frilandsmuseum.
Allerede et stykke fra land kunne vi se de smukke kirker og andre træbygninger.
Museet, som består af en samling af 83 restaurerede træbygninger fra hele Karelien. De fleste bygninger stammer fra det 18. århundrede. Det første, vi så var Forklarelseskatedralen, som er opført i 1714. Med sine 22 kupler er den enestående indenfor russisk kirkearkitektur. Taget er dækket med spåner af asketræ, som skifter farve dagen igennem. Vi var ikke inde i katedralen, fordi den er under restaurering. Ved siden af katedralen lå vinterkirken, som er fra 1764 og med kun 9 kupler, hvor dette billede er fra. Bygningerne er opført uden anvendelse af et eneste søm og er optaget på UNESCO liste over verdens kulturarv.

Forklarelseskatedralen til venstre og vinterkirken til højre.

Her ser vi Oshevnevs hus, som blev bygget i 1876 i landsbyen Oshevnevo. Huset var i to etager under et asymmetrisk tag. Beboelsen bestod af tre opholdsrum, et gæsteværelse, et kælderværelse og tre forrådsrum. Dyrene befandt sig i stalde i underetagen hvilket gav lidt varme i den strenge vinter, hvor selv Onega er frosset til. Fra høloftet kunne man gennem et hul i gulvet fodre dyrene. Den imponerende bygning, som er 22 meter lang, 18 meter bred og 8 meter høj, blev flyttet til Kizhi i 1951, og den er begyndelsen til det store frilandsmuseum. I baggrunden ser vi kirkerne.

På Kizhi så vi også den nuværende kirkegård, hvor man kunne se, hvordan man under sovjettiden på nogle gravsten satte en sovjetstjerne i stedet for et kors. På mange gravsteder var der en bænk.

En landsby ved floden

Næste formiddag ankom vi til øen Mandrogi, som ligger på bredden af Svir. Mandrogi er en forholdsvis ny "landsby", som er anlagt i 1996 af en forretningsmand fra St. Petersborg. Den er sidste (eller første) stop for alle krydstogtskibene, som sejler mellem Moskva og St. Petersborg. Landsbyen ligger 270 km fra St. Petersborg, hvorfra der dagligt kommer busser med turister. Det begyndte med et mindre hotel, og siden er der hvert år udvidet med flere bygninger og turistattraktioner. Mandrogi skal forestille at være en typisk russisk landsby. I byen er en stor bygning som indeholder landsbyens posthus. I den anden ende af bygningen er der en stor butik med traditionelle russiske turistting.
På billedet ser vi øens såkaldte "Vodkamuseum". Et skilt fortalte stolt, at der var 2720 forskellige slags vodka i forretningen. Der var ophængt billeder, som viste præsident Putin på besøg. Vi besøgte også flere bygninger, hvor dygtige kunsthåndværkere viste deres kunnen.

Øens transport system.

Nogle af bygningerne på øen var ret fantasifulde.

På vej til St. Petersborg mødte vi dette procesmodul som kom fra Norge.

Vi er nu kommet til St. Petersborg, en kort gåtur fra Vinterpaladset ligger en anden af zarernes kæmpebyggerier. Selv om Isak-katedralen kun er verdens fjerdestørste kuppelkirke, er den muligvis kirken med det mest monumentale udtryk.
Alt ved den er stort og massivt. Allerede når man nærmer sig bygningen, mærker man tyngden i de store perfekte granitsøjler som er skåret ud i et stykke af bjerget.

Peter-Paul Katedralen er bygget i 1712-32 i forlængelse af byggeriet af Peter-Paul Fæstningen. Kirken er tegnet af italieneren Domenico Trezzini.
Midt i hovedskibet har Alexander III i over 100 år ligget og ventet på sin hustru, zarina Maria Fjordorovna i Danmark bedre kendt som kejserinde Dagmar.
Som den eneste af zarfamiliens hovedpersoner undgik hun at blive myrdet efter revolutionen. Ved en ceremoni i 2006 blev kejserinden genbegravet ved siden af sin mand efter at have hvilet i Roskilde Domkirke i 78 år
Bortset fra overfloden af guld og en lille løgkuppel på spiret over alteret har bygningen ikke meget tilfælles med traditionelle russiske kirker. Med sine 122,5 meter dominerer et sylespidst tårn udsigten i store dele af St. Petersborg.

Krydseren Aurora blev bygget i St. Petersborg fra 1897-1900 og blev anvendt til uddannelse af marinesoldater. Skibet blev kendt, fordi det den 7. november 1917 ved affyring af et skud signalerede revolutionens begyndelse og stormen på Vinterpaladset, hvor den provisoriske regering befandt sig. Bolsjevikkerne stormede paladset, arresterede regeringen og tog magten på partiets vegne.
Under 2. Verdenskrig blev Aurora sænket på lavt vand for ikke at falde i hænderne på tyskerne, mens kanonerne blev brugt ved fronten for at afværge den tyske belejring. Efter krigen blev Aurora retableret, og i 1949 blev hun fast forankret og indrettet som museum.

En af broerne over Neva floden.

Blodkirken i St. Petersborg. Grundstenen til kirken blev lagt i oktober 1883 og den stod færdig i 1907, det er en efterligning af Vasilij-katedralen ved den røde plads i Moskva. Stalin lukkede kirken i 1931 og i en årrække blev den brugt som kartoffellager.

Katarina-paladset i byen Pusjkin ca. 25 km. syd for St. Petersborg indeholder arkitektur og havekunst fra 1700 og 1800-tallet. Paladsets tre parker har et samlet areal på 600 ha, hvor der er opført mere end 100 bygninger og monumenter
Det vigtigste er selve Katarina-paladset, et af de ypperste eksempler på russisk barok. Paladset indeholder store samlinger af møbler, russisk og vesteuropæisk malerkunst, porcelæn, rav, våben, skulpturer og meget mere.
Paladset blev beskadiget under 2. Verdenskrig, men blev over en lang årrække genopført efter krigen. I dag står det gennemrestaureret, og i 2003 året, hvor St. Petersborg fejrede sit 300 års jubilæum – stod det berømte Ravkammer genopført. Efter at være blevet røvet af nazisterne under 2. Verdenskrig, er værelsets vægge nu igen fuldstændig genskabte og beklædte med rav.
Her ser vi den store sal den er ca. 19 m. bred og ca. 51 m. lang

Man ser igennem Katarina paladsets mange værelser.

En af Katarina Den Stores rober.

Paladset set fra havesiden, som man kan se må man stå i kø i timevis for at komme ind.

Eremitage-museet, i St. Petersborg er en af verdens største kunstsamlinger og et af verdens fornemste museer.
Museet fylder fem bygninger: Vinterpaladset, Den lille Eremitage, Den gamle Eremitage, Den nye Eremitage og Eremitageteatret.
Alle bygningerne er indbyrdes forbundne med smalle passager og udgør et samlet hele. Museet rummer mere end 3millioner kunstgenstande, hvoraf mange ikke er udstillet, fordi der ganske enkelt ikke er plads til at udstille alle genstande.
Her er kunstgenstande fra førhistorisk tid frem til i dag. Særlig berømt er samlingen af Vesteuropæisk kunst, der bla. Indeholder malerier af Leonardo da Vinci, Michelangelo, Picasso, Raphael, Titian, El Greco, Rembrandt, van Gogh, Monet, Degas m.m.
Vinterpaladset omfatter så ødsle mængder af luksus, at man begynder at forstå, hvorfor der blev revolution. Vægge, lofter, gulve og møbler er kunstværker i sig selv, og mængden af guld virker næsten blændende. Jordantrappen som vi ser her er en af de store attraktioner som zarerne brugte i forbindelse med ceremonier, men mange andre rum er mindst lige så imponerende.
Grunden til kunst-samlingerne blev lagt af Katarina den Store. Hun købte kunst overalt i Europa, og på et tidspunkt kunne end ikke Vinterpaladsets 1050 værelser rumme mere kunst. Til kunsten byggede hun derfor Den lille Eremitage og senere den Store Eremitage. Senere zarer bidrog også, og man byggede Den Nye Eremitage for at få plads til de enorme kunstmængder.
Efter revolutionen blev samlingerne suppleret yderligere op, da man beslaglagde privat kunst overalt i Sovjetunionen og sendte det til St. Petersborg. Under belejringen af St. Petersborg under 2. Verdenskrig blev omkring en tredjedel af kunstværkerne (én million billeder) bragt midlertidigt i sikkerhed bag Uralbjergene.
Eremitagen er den samlende betegnelse for de museale samlinger som er i Vinterpaladset og de tilknyttede eremitager.

1812 Krigsgallerisalen. Galleriet til minde om de russiske sejre i napoleonskrigene blev bygget af Carlo Rossi i 1826. Tsar Alexander I inviterede den engelske kunstner George Dawe til at komme til St. Petersborg og portrættere de russiske generaler og andre højtstående officerer fra kampene fra 1812-1814.

Pavillonsalen. I den sydlige ende af den store sal er udstillet en kopi af et mosaikgulv, som blev udgravet i 1780 i et gammelt romersk bad i Ocriculum.

Leonardo da Vinci salen i Eremitage museet med væg gobeliner og 2 billeder af da Vinci.

Rafaels billede: Jomfruen med barnet

Vinterpaladset set fra slotspladsen.

Peterhof slottet er verdensberømt som Ruslands Versailles men overgår på mange måder Versailles. Peterhof blev grundlagt af Peter den Store i 1710 ved den sydvestlige kyst af Finske bugt. Peterhof omfatter flere store parker, et pragtfuldt fontænesystem, Store Palads, samt en række mindre pavilloner og bygninger indeholdende et stort antal kunstskatte.
Paladset fungerede som den russiske kejserfamilies sommer­residens. Paladset blev stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig, men mange effekter var forinden bragt i sikkerhed inde i St. Petersborg.
Omkring paladset er indrettet en park på 800 hektar, som er dækket med springvand, skulpturer og haveanlæg, så man næppe kan nå at se det hele på et enkelt besøg. Der er også flere kunstigt skabte vandfald.
Blandt parkens 150 springvand er der flere, hvor Peter den Store har fået afløb for sin skæve humoristiske sans. Ét springvand sprøjter ind over en fredelig bænk, hvis man tilfældigt kommer til at træde på en bestemt sten. Andre springvand er skjult i gruset og sprøjter uprovokeret ud på stien på bestemte tidspunkter.
Slottet er 270 meter langt og ligesom Vinterpaladset er det en overflod i guld og skulpturer.

Udsigt fra slottets terrasse over parken og med den Finske bugt i baggrunden.

Så er det tid til at forlade M/S Surikov efter en begivenhedsrig tur.

Tilbage 

Opdateret d. 28. mar. 2021